Hulmursisolering bliver også gammel
Næsten alle huse er i dag hulmursisolerede, men en hulmursisolering holder ikke evigt. Særligt i ældre huse kan man efterhånden opleve kolde punkter forskellige steder i huset. Dette opstår, fordi den eksisterende hulmursisolering er faldet sammen.
Forhøjet varmeregning på grund af dårlig hulmursisolering
Hvis der er ”huller” i den eksisterende isolering, så opstår der kuldebroer i huset, som kan være årsag til et større varmetab. Det giver derfor naturligvis også en højere varmeregning.
Vi har stor erfaring med hulmursisolering i alle typer af huse. Vi efterisolerer dit hus ved at bore et hul i fugen mellem to mursten, hvorfra vi fylder papiruld ind i hulrummet. Dette efterlader kun få og små ”ar” på muren, som efterfølgende er nemme at reparere.
Hvordan foretager vi isolering af hulmuren?
Når vi indblæser nyt papiruld, bliver den gamle hulmursisolering presset op mod bagvæggen og papirulden fylder det resterende hulrum op. Når hele hulrummet mellem de to vægge bliver fyldt med isolering, vil temperaturen på indervæggene stige; nogle gange helt op til 6-7 grader.
Har din hulmursisolering "huller" og har du kuldebroer i huset, så kontakt os på 21 49 20 55 eller e-mail: toemrer@a-broholm.dk. Vi kommer i området omkring Ringe og Svendborg, og i øvrigt gerne på hele Fyn.